Pernille Kristensen
&
Mads T. Olesen
Hobrovej 118
9560 Hadsund
Danmark
Tlf.:
+45 4031 3099
www.safkankedis.dk
- E-mail -
Startside » Special events » Pardubice 2007
Her kan du læse om vores pragtfulde tur til Tjekkiet med kattene Pierre
og Tim, hvor vi samtidig var et smut forbi Berlin for at aflevere vores killing
Safkan Kedi's Diana til sin nye ejer.
Vi havde på udstillingen i Hamburg mødt nogle meget søde mennesker, som ønskede at starte et opdræt med Tyrkisk Van katte. Derfor besluttede
de sig for at købe vores Safkan Kedi's Diana. Vi tilbød at aflevere Diana hos sine nye ejere nord for Berlin, så hun ikke skulle tage den
lange tur alene. Vi kørte til Berlin med Dianas far IC - Little Tim Van Kedi vom Glasbach og halvbroderen GIP - Safkan Kedi's Pierre Curie.
På billedet ses Diana sammen med Pierre. Tim er ude og strække benene.
Vi nåede Berlin ved aftenstid, og fandt sammen med Dianas nye familie hotellet vi skulle bo på, hvorefter vi sammen fik en hyggelig middag. Så var
det tid til at køre Diana hen til sit nye hjem, hvor hun straks skulle undersøge det hele, og hilse på familiens anden kat. En Britisk korthår, som
først var meget interesseret i Diana, men samtidig også lidt usikker på den nye killing. Men vi er sikre på, at de to nok skal blive gode venner med
tiden.
Næste morgen var det tid til at køre sydpå, hvor vi havde besluttet os for at udstille endnu engang i Tjekkiet. Vi havde denne gang lavet en aftale
med den tjekkiske Tyrkisk Van og angora opdrætter fra katteri Sevimli Hayvan om at udstille i Pardubice, og vi så frem til at møde ham og hans mor
for anden gang. Vi vidste på forhånd, at der også kom to danske Norske skovkatte opdrættere, da vi inden afrejse havde talt om denne udstilling med
Christer fra katteri Catwazaki.
På vejen ned gennem Tjekkiet gjorde vi et lille holdt ved den berømte by Terezín, hvor det gamle tjekkiske fort ligger, som især blev kendt under
anden verdenskrig under navnet Theresienstadt, hvor tyskerne brugte det gamle fort og den lille by Terezín som mellemstation for mere end
100.000 mennesker inden de blev sendt videre øst på.
På billedet ses Tim og Pierre på den lange indgangsvej til selve fortet i
Terezín. Tim er ude af vognen, for at se nærmere på omgivelserne.
Vi havde været heldige og få et hotel i gå afstand fra udstillingshallen, så vi kom ret tidligt til dagens udstilling.
Burene lignede det vi var vandt til fra Ustí Nad Labem, og vi er begyndt at synes rigtig godt om princippet med glas i udstillingsburene.
Det mindsker risikoen for smitte, da de er langt lettere at rengøre, og besøgene ikke har mulighed for at røre vores katte, men sagtens kan se
dem. Kattene er også mere trygge ved at sidde bag en glasrude. Desværre er burene i Tjekkiet meget små, og det er umuligt at have både en
kattekurv, og en kattebakke i buret på samme tid. Så man skal være opmærksom på, at huske at sætte kattebakken ind til kattene ind imellem. Ellers
så hænder det, at de tisser i deres kurv. Dette gjorde Tim selvfølgelig som noget af det første. Heldigvis havde vi ekstra kurve med på hotellet.
Pierre var den første af mine to katte, som skulle bedømmes. Han kom op til dommeren Kvêta Mahelková, som vi tidligere havde mødt i Tjekkiet, og hun
nominerede straks Pierre. Derefter skulle Tim op til Bohumír Mahelka. Tim var meget urolig, og pga. hans nervøsitet ville dommeren ikke udtage ham
til en fornominering, selvom han var meget tilfreds med Tims udseende.
Så var det tid til at vente på sceneshowet, og vi var denne gang meget spændte. Vi vidste, at en af vores konkurrenter var
en dansk sort/hvid norsk skovkat, og vi har jo fra Danmark ikke særlig gode erfaringer med at lade vores vankatte konkurrere med
norske skovkatte eller Maine Coons.
Denne gang gik det dog noget anderledes. Pierre og den danske Norske Skovkat fik
hver 3 stemmer om bedste hankastrat, og derfor skulle en ekstra
dommer afgøre sagen. Hun stemte på Pierre, som så enstemigt vandt over bedste hunkastrat med alle 6 dommerstemmer. Pierre blev dermed Best in Show
for fjerde gang i sit liv, hvor det havde lykkedes ham udkonkurrere en enkelt anden Tyrkisk Van, en ragdoll og et par Norske skovkatte, så vi var utrolig
glade.
Om søndagen var det Tim som skulle først op til dommeren. Han kom i dag op til Kvêta Mahelková, som havde en dommerelev med sig. Begge var
meget imponeret over Tims udseende, og det at se en blå Tyrkisk Van kat. Tim opførte sig meget pænere end dagen før, og vi blev bedt om at vente
på nomineringsrunden til bedste hankat. Jeg fortalte dommeren, at vi ikke var interesseret i at blive nomineret med Tim, da vi var bange for at han
ville gå i panik på scenen, når folk begyndte at klappe. Hun var meget ked af det, og blev ved med at spørge, om vi godt nok var
helt sikre på denne
beslutning. Vi holdt på vores, men sagde, at vi meget gerne ville træne ham med at stå blandt de andre konkurrenter, men at hun ikke måtte nominere
ham til sceneshowet. Dommeren og hendes elev var utrolig kede af det, og de blev
forundret ved med at spørge os om vi var helt sikre, for hun ville helt bestemt
have valgt ham. Men vi sagde nej. Så var de andre konkurrenter efterhånden fundet hen til dommeren, hvor hun kiggede på alle kattene endnu engang,
og som et sidste forsøg sendte øjne til mig, om ikke jeg ville nomineres. Men nej, Tim skulle ikke have en dårlig oplevelse i Tjekkiet, hvor vi
vidste, at de fleste stewarder var store børn, og ikke aner hvordan man skal takle en kat.
Bagefter fik vi at vide af dommeren og hendes elev, at de gerne så ham en anden gang i Tjekkiet. Dommereleven var
i øvrigt også svigermor til manden
der havde fået den første van kat til Tjekkiet for over 20 år siden, men som nu havde valgt at opdrætte Maine coon katte. Derfor var hun utrolig
glad for at møde van katte på udstillingerne.
Pierre skulle denne gang bedømmes af Bohumír Mahelka. Og som de fleste gange på dommerbordet fedtede Pierre rigtigt for dommeren. Han kunne næsten
ikke skrive sine papirer for Pierre skulle hele tiden hen og gnide sig op af dommeren, og også de to stewarder fik sig en tur af Pierre. Så
Pierre
sikrede sig endnu en nominering. Vi er begyndt at mistænke ham for at fedte rigeligt for dommeren, da han så tror han får mere vådmad bagefter. Og
det er jo nok heller ikke helt forkert!
Til sceneshowet var det de samme nominerede katte som dagen i forvejen. Vi så ikke stemmefordelingen hos hankastraterne, men de andre danskere
sagde, at Pierre denne gang enstemmigt havde vundet, og vi ved at han igen enstemmigt vandt over bedste hunkastrat. Dermed blev Pierre så for
anden gang i sit liv Best in Show to dage i træk, og kan nu prale af 5 Best in
Show titler i dette år.
Vi fejrede de flotte udstillingsresultater med en middag sammen med vores gode ven Zdenêk Hejna
og hans mor inden han og moderen skulle tilbage til deres
hjem i Prag.
Mandag morgen var det så tid til at vende næsen hjemad. Egentlig skulle vi først begynde på arbejde torsdag, men da det var bidende koldt
i Tjekkiet ville vi gerne nordpå inden det begyndte at sne. Vi var dog et smut forbi det smukke slot i Pardubice, hvor misserne var med en tur i
parken omkring slottet, men vi kom desværre ikke ind på selve slottet, så det må vi have til gode til næste gang vi besøger byen.
Vi havde talt om at besøge Tims opdrætter Beate i Zwota, Tyskland, men hun havde advaret os mod at tage derhen, da der var kommet 60 cm sne i
løbet af ugen. Så vi besluttede os for at køre nordpå med det samme, og vi nåede godt trætte hjem til Aalborg ved midnatstid.
Hjemturen gik rigtig godt. Vi nøjedes med at holde 3 pauser, så det tog kun 13 timer at komme hjem.
Klik her for at komme til toppen af siden