Pernille Kristensen
&
Mads T. Olesen
Hobrovej 118
9560 Hadsund
Danmark
Tlf.:
+45 4031 3099
www.safkankedis.dk
- E-mail -
Startside » Special events » Udstilling i 1.ITAVC
Her kan du læse om vores tur til Duisborg, Tyskland 2007.
Vi har i de to sidste år talt meget om at prøve at udstille i en anden klub end FIFe. Dette er mest fordi vi synes det kunne
være interessant, at se et alternativ til FIFes udstillingsmetode, hvor man i Danmark nærmest føler sig udenfor konkurrencen pga.
de mange andre semilanghårede katte, som med lethed overskygger vores dejlige lille tyrkiske katterace.
Vores venner har i flere år besøgt denne juleudstilling i 1. ITAVC, hvor der i forbindelse med udstillingen har været en festival
for tyrkiske katte. Desværre har det tidligere ikke været muligt for os, at deltage, da jeg har været plaget af de mange
eksamener inden juleferien i forbindelse med mit studie. Heldigvis fik jeg afsluttet mit studie sidste år, og vi kunne med god
samvittighed tillade os at drage på lang weekend i midten af december måned.
Vi ankom til hotellet fredag eftermiddag en smule udkørte efter den 8 timer lange køretur, og efter en hurtig udpakning og et lille
bad gik vi sammen ud og spiste med Flemming og Solveig.
Udstillingen ligner langtfra FIFe udstillinger. I 1.ITAVC bliver kattene kaldt op til dommeren, som her laver en bedømmelse af de enkelte katte, hvorefter han uden at sige noget beslutter om katten skal nomineres, tildeles BIV eller Rassesieger. Såfremt katten får tildelt et BIV eller den flotte Rassesiegerpris, bliver katten på et senere tidspunkt kaldt op til scenen og får overrakt pokalen. Dette sker oftest mens dommerne spiser middag efter bedømmelserne. Er en kat så heldig, at den er blevet nomineret bliver den, når alle dommerne er tilstede kaldt op på scenen, hvor den skal konkurrere med de andre nominerede katte i samme kategori. Alle nominerede katte bæres selv af ejeren, så stewarderne slipper for dette arbejde. Det er her vigtigt at bemærke, at man ikke konkurrerer med alle semilanghårskattene, men i vores tilfælde alene mod de tyrkiske racer (Van og angora) Dette gør det meget lettere at vinde en titel, da konkurrencen her er langt mindre end i FIFe. Såfremt der er mange katte i hver race Tyrkisk Van og Tyrkisk Angora vil det være muligt at opdele dem således, at man kun konkurrerer med sin egen race.
Lørdag morgen tog vi afsted til udstillingshallen, som kun lå få minutters kørsel fra vores hotel. Vi fandt hurtigt vores
burplacering, og fik pyntet op. Mads havde i anledning af julen købt lyskæder til burene, som Pierre havde lidt svært ved at holde
sig fra.
Kattene blev ret hurtigt kaldt op til bedømmelse. Dommeren var Helmut Watzke, som vi havde hørt meget pænt om fra andre danskere.
Han var godt tilfreds med Tim indtil han skulle mærke på hans ædlere dele. Det synes Tim ikke om, og det fik Helmut pænt foreskrevet
af Tim. Men Tim havde åbenbart klaret sig fint nok til at få en nominering, hvilket måske ikke var så svært idet han var den eneste
fertile tyrkiske van hankat på udstillingen.
Dernæst var det Pierres tur til at møde Helmut. Pierre var endnu engang i sit "fedtene" hjørne, og Helmut havde ikke andre udtalelser
om Pierre end " Ganz Exellent" over hele linien med et tillæg i ualmindelig god opførsel under særlige bemærkninger. Så vi var rigtig
stolte af Pierre. Pierre blev senere kaldt på scenen og fik den meget flotte Rasesieger pokal, og til selve sceneshowet vandt han
også BEST in SHOW.
Tim derimod blev hurtigt slået af sin konkurrent - en flot Tyrkisk angora, og måtte forlade pladsen.
Det var en dejlig udstillingsdag, og vi var igen ude og fejre vores resultater med vores venner, som også havde haft en ret
imponerende udstillingsdag i Tyskland.
Søndag morgen slap vi for at pynte burene op, og vi kunne sove lidt længere. Det var skønt. Da vi ankom til udstillingen var min
gode Internet-venninde Monika Ludwig allerede ankommet med hendes 4 tyrkiske Van katte. Monika er den eneste Tyrkisk Van opdrætter i det meget
store Ruhr-destrikt, så vi havde allerede i efteråret aftalt at mødes på denne udstilling, og vi så begge frem til endelig at mødes,
og vise hinanden vores katte. Monika havde medbragt Tims bror Hizkia, som nu er kastrat, Calimero (også kastrat), samt hendes to
killinger, hvoraf den ende var en aldeles yndig hunkilling. Senere på dagen kom også Frank Ludwig og Monikas mor. Det vidste sig, at Frank havde
en del tilfældes med Mads rent arbejdsmæssigt, så der blev talt en del tysk denne dag.
Selve udstillingen gik fint. Pierre blev mødt af dommeren Jutta Beulen, som straks kyssede Pierre, som hun havde set på scenen dagen
i forvejen. Tim var hos dommeren Edith Tremmel, som han synes vældig godt om. Begge vores katte blev nomineret til sceneshowet.
Rassesieger pokalen gik til Monikas smukke tortie killing, som bestemt fortjente denne ære.
I anledning af den Tyrkiske kattefestival, skulle hver race Van og Angora ikke dystre mod hinanden, men blot internt for sig
selv. Først var det kastraternes tur. Tims bror Little Hizkia og Pierre mødte hinanden på scenen. De fik hver en stemme, og afgørelsen
blev truffet af en anden dommer som valgte Little Hizkia.
Tim vandt BEST in SHOW, hvor han var igen var eneste fertile hankat, men han vandt til vores meget store overraskelse også BEST OF
BEST, hvilket vi kun kan undre os over, da vi ikke selv synes vores Tim var den bedste Tyrkisk Van kat på udstillingen. Vi havde
gættet på den smukke tortie killing, som Monika havde medbragt, og som hun trods lidt plagen ikke ville sælge. Men vi var
selvfølgelig glade for Tims præstation, som nu har vundet sine to første pokaler, og samtidig har fået titlen Grand International
Champion. Denne titel kan han dog ikke bruge i FIFe regi, da FIFe ikke godkender certifikater fra andre klubber.
Det var efterhånden blevet ret sent inden udstillingen var færdig, men heldigvis nåede Monika og jeg at få taget billeder af vores
to Glasbach katte - Brødrene Little Tim og Little Hizkia Van Kedi vom Glasbach med hver deres fine pokaler. Billederne bliver
selvfølgelig sendt til opdrætteren Beate, som var utrolig stolt af, at hendes opdræt klarede sig så flot på udstillingen.
Efter en lang udstillingsdag, med masser af tysk snak vendte vi næsen hjemad mod Danmark. Vi nåede godt trætte Aalborg kl. 5 næste
morgen, hvor de andre katte var glade for at se os, og vi var rigtig glade for at gense vores senge.
Om vi tager på udstilling i 1.ITAVC igen til næste år er uvist, men det er bestemt ikke sidste gang vi vil udstille i de små tyske
klubber.
Klik her for at komme til toppen af siden