~ DK Safkan Kedi’s ~

 Opdræt af Tyrkisk Van katte

Startside » Special events » Budapest 2008

Budapest, Ungarn 2008

Her kan du læse om vores pragtfulde tur til Budapest i Ungarn med kattene Pierre, Tim og vores 5 killinger.

 

Turen til Budapest

Turen til Budapest var lang og hård. Budapest ligger ca. 1.700 km fra Aalborg, så det var nødvendigt med en overnatning undervejs. Vi valgte at overnatte i den tjekkiske grænseby Ústí Nad Labem, hvor vi tidligere har haft succes med udstillinger. Vi kørte hjemmefra tidlig torsdag morgen og ankom til Ústí Nad Labem sent torsdag aften, hvor vi efter et hurtigt, men lækkert måltid mad gik trætte i seng. Næste morgen stod vi tidligt op, og gav os ud på den sidste del af køreturen, som var på ca. 600 km.
Selvom vi kørte på de tjekkiske motorveje, var det nødvendigt at køre igennem Prag by, som er en by med meget presset trafik. Da vi langt om længe kom gennem Prag, kunne vi forsætte på motorvej helt til Budapest. Vi var meget bekymrede for vejnettet i den sidste del, da vi har hørt adskillige historier om, at bilen skulle have nye støddæmpere efter sådan en tur, og vi må da også indrømme, at de tjekkiske motorveje bestemt trænger til en kraftig renovering, da mange af deres motorveje virker som om de stammer fra krigens tid. Vi frygtede det slovakiske vejnet, da Slovakiet er et meget fattigt land, men her blev vi positiv overrasket. Motorvejen gennem Slovakiet var på højde med dansk standard, og vi var hurtigt ude af Slovakiet og fremme ved den ungarske grænse. I Ungarn, hvor vi skulle køre de sidste knap 200 km var vejnettet i allerbedste stand. Her var der lavet en hel ny motorvej efter vestlig standard. Problemet var bare, at vejen var så ny, at vores nyopdaterede GPS ikke kendte alle veje, så vi kom til at dreje af motorvejen en gang for tidlig, og denne afkørsel kendte vores GPS ikke, men vi var heldige, for ikke langt derfra var et skilt med det vejnavn, hvor vores hotel lå på. Så vi kørte lige til døren, og kunne meget trætte fredag aften indlogere os på Hotel Aquarius, som klubben havde anbefalet os.

 

Lørdagens katteudstilling i Budapest, Ungarn.

Vi kørte fra hotellet tidlig lørdag morgen, for at finde frem til udstillingen. Vi vidste, at udstillingen lå i forbindelse med et kæmpe shoppingcenter, men havde ikke sent fredag aften kunne finde ud af, hvor præcis udstillingen skulle foregå. Heldigvis så vi nogle mennesker bære katte ind i selve shoppingcenteret, så vi fik parkeret bilen og fulgte efter dem.
Da vi ankom skulle vi først igennem et dyrlægetjek, hvor alt gik stille og roligt. Derefter var det tid til tjek ind hos arrangørerne, hvor klubbens formand var hurtig til at komme frem og sige pænt goddag med håndtryk til os. Hun viste os hen til vores bure, som var dem vi kender fra Danmark som dommerbure på diverse udstillinger. Det var heldigt, for vores burgardiner passede således til burene, men vi ærgrede os lidt over, at vi ikke havde medbragt vores gulvtæpper. Det var der dog ikke noget at gøre ved. Vi måtte nøjes med et stykke stof til underlag til kattene.
Udstillingen var en forholdsvis stor udstilling, som nok havde ligeså mange katte, som ved Darak eller katteklubbens katteudstillinger. Vi havde indtryk af at fordelingen af kattene var ret jævnt fordelt mellem de 4 kategorier. Dog med lidt færre kategori 4 katte.

Klubbens formand kom hen til os og sagde, at hun var rigtig glad for vi havde valgt at komme helt til Budapest med vores katte, og vi fik at vide at det var første gang der var tyrkisk van katte på de ungarske udstillinger. Derfor ville klubben gerne give os en professionel fotoserie med en af vores tyrkiske van katte. Vi valgte selvfølgelig vores smukke Pierre som model, og var rigtig glade for dette tilbud.
Selve udstillingen startede på ægte ungarsk manér, hvor alle udstillere blev budt på en lille en til ganen. En god tradition som formanden forklarede os var med til at skabe stemning inden selve udstillingen gik i gang. En tradition som vi kunne tænke os blev indført på danske katteudstillinger.
På udstillingen var der i alt 5 dommere, som alle bedømte kategori 2 katte. Vi fik æren af at møde samtlige dommere i løbet af de to dage, så det var rigtig dejligt. Specielt var vi meget glade for at møde den danske dommer Dorte Kaae, som vi aldrig tidligere har mødt som dommer, men som altid har virket som en sød og glad dommer, som nyder at have med de forskellige racer at gøre.
Om lørdagen var det Pierre som var den første kat, der skulle op til bedømmelse. Han skulle op til den belgiske dommer Lili Anciau, som tidligere har bedømt Pierre i Tjekkiet. Lili var igen meget imponeret over Pierre, og hun valgte at nominere ham til sceneshowet. Derefter skulle Lili bedømme vores to cremefarvede killinger; Safkan Kedi's Apollon og Safkan Kedi's Dionysos. Lilli valgte at give Apollon EX 1, mens Dionysos fik et EX 2. Dog sagde Lili, at hun synes Dionysos var helt specielt, og havde hun haft plads i flyveren, så ville hun gerne have haft ham med sig hjem. Hun sad længe og kælede for Dionysos, men hun synes, at Apollon var på et bedre stadie i sin udvikling.
Da vi var de sidste kategori 2 killinger hun havde, valgte hun at nominere Apollon, da hun mente at de øvrige killinger ikke var lige så gode som Apollon.
Derefter blev det kuldets tur til bedømmelse. Kuldet bestod af Safkan Kedi's Apollon, Safkan Kedi's Dionysos og Safkan Kedi's Zeus. De blev også bedømt hos Lili Anciau, som også valgte at nominere vores kuld til sceneshowet.
Vi var selvfølgelig meget glade for hele 3 nomineringer hos samme dommer, og var utrolig spændte på det kommende sceneshow, men først skulle vi til bedømmelse med de øvrige katte.
Det var nu vores næste killing Safkan Kedi's Zeus tur til at skulle op til dommeren. Han skulle bedømmes hos Alexey Schukin-Spijker, som vi kender fra de danske katteudstillinger. Alexey synes godt om Zeus og udtog ham blandt dem, der skulle gå videre til sceneshowet. Alexey valgte at nominere Zeus, og vi var igen meget stolte, for nu skulle vores to drenge møde hinanden på scenen sammen med de øvrige nominerede killinger.
Dernæst skulle vores avlshan Little Tim Van Kedi vom Glasbach op til bedømmelse. Han skulle op til Charles Spijker-Schukin, som var meget imponeret over Tim. Tim vidste sig også fra sin pæne side, og opførte sig meget fint. Men da Charles begyndte at tale om nomineringer, så valgte jeg straks at sige, at Tim ikke havde temperament til at deltage i et sceneshow. Hertil er Tim alt for usikker på sig selv, og vi ville nødig have, at Tim skulle få sig en dårlig oplevelse. Så Tim gik derfra med et CACE certifikat, hvilket vi var meget tilfredse med.
Så manglede vi bare, at få bedømt vores to tortie killinger Safkan Kedi's Gaia og Safkan Kedi's Freja the Fighter. De skulle op til dommeren Dorte Kaae, som synes rigtig godt om Freja. Dette var Mads selvfølgelig meget tilfreds med, da han allerede er begyndt at kalde Freja for "fars lille missepige". Dorte gav Freja et EX 1 og Gaia fik et EX 2. Freja blev udtaget blandt de katte som eventuelt skulle gå videre, men Dorte valgte at nominere en anden kat.

Nu kunne vi bare se frem til sceneshowet, hvor vi havde hele 4 nomineringer med os. Heraf var de to indbyrdes konkurrenter, så det var utrolig spændende for os.
Sceneshowet gik i gang med at finde udstillingens bedste kuld. Vi var oppe imod MCO og ragdolls, men vores tyrkiske van kuld vandt enstemigt BEST IN SHOW.
Vi var rigtig stolte, for det var første gang i vores udstillingstid, at vi har haft et helt kuld til bedømmelse, da et kuld skal være mellem 3-4 måneder gammelt, og bestå af mindst 3 katte. Det kan derfor være svært at finde en udstilling inden for det korte tidsrum. Men når man så går hen og vinder BIS første gang det lykkedes at præsentere et helt kuld, så bliver man med god grund rigtig stolt af sit opdræt.
Efter den store succes med bedste kuld, gik vi videre til konkurrencen om den bedste kastrat. Her var Pierre først oppe imod de andre kastrat hanner. Han vandt enstemigt den bedste kastrat hankat, og vi kunne næsten ikke vente til den bedste kastrat hun var fundet, så de to kunne møde hinanden. Heldigvis gik det forholdsvis hurtigt, og Pierre skulle nu møde den bedste hunkat, men også her gik alle 5 dommerstemmer til vores Pierre, som endnu engang kunne løbe med sejren som BEST IN SHOW hos kastraterne.

Umiddelbart herefter gik turen til bedste killing, hvor vi havde to katte Zeus og Apollon oppe mod hinanden. De skulle konkurrere mod ragdolls, maine coon og en hellig birma. Alle dommerstemerne gik til vores store overraskelse til vores Apollon, som nu kan være stolt af at vinde et BEST IN SHOW på sin første katteudstilling.
Efter den succesrige udstillingsdag, var det svært at få armene ned igen, og vi var utrolig glade for at vores katte havde vundet 3 BIS og en enkelt nominering her i Budapest.
Om aftenen skulle vi med til klubbens gallamiddag på vores hotel. Det var en rigtig hyggelig aften, hvor vi spiste sammen med andre udenlandske udstillere, dommere, stewards og klubmedlemmer.
Vi blev budt velkommen til en udstillingsmiddag i "Central Europa". Og vi må da også sande, at det bestemt var en speciel oplevelse. Der var rigtig mange forskellige nationaliteter her til middagen. Stewards bestod af slovenere og kroatere, mens klubmedlemmerne selvfølgelig var ungarere. Dommerne kom fra Belgien, Holland, Israel og Danmark, og de øvrige gæster var fra Polen, Slovaktiet, Serbien, Finland og Rumænien. Dog er jeg usikker på om alle folkeslag er medtaget, men det var i hvert fald en aften, hvor der taltes mange forskellige sprog.
Vi kom især i god kontakt med en polsk bengal opdrætter fra Poznán, og vi fik efterfølgende deres visitkort med aftale om eventuelt at mødes med dem på en senere katteudstilling. Men også de 4 kvinder fra finland var utrolig selskabelige, og vi vil overveje at udstille i den finske hovedstad engang i fremtiden.

 

Søndagens udstilling i Budapest

Søndag morgen stod vi lidt senere op, og ankom til udstillingen kort før bedømmelserne startede. Det er altid svært at komme på en udstilling dagen efter en så succesrig udstilling, for det kan være svært at holde sine forventninger nede, selvom man godt er klar over, at der jo er andre katte med på søndagens udstilling, og at gårsdagens katte kan være flottere sat op til konkurrencen.
Vi fik hurtigt vores katte ind i burene, og var klar til at komme i gang med bedømmelserne. Søndag skulle vores to tortie piger ikke op til samme dommer, hvilket vi undrede os over, men da vi ikke regnede med at nogle af dem gik videre, og da klubbens formand så ud til at være travlt optaget valgte vi ikke at sige noget videre om det. Vi skulle trods alt ikke have certifikater på killingerne.
Vores Freja var den første som skulle op til bedømmelse hos Alexey Schukin-Spijker. Han var meget tilfreds, og gav Freja et EX 1, og hun blev senere nomineret til sceneshowet.
Dernæst skulle Pierre bedømmes hos Nurit Pahl, som tegnede et stort hjerte på udstillingscertifikatet, og påsatte det en masse små søde klistermærker. Hun var meget tilfreds med Pierre, og han blev straks nomineret til sceneshowet.
Dernæst skulle Nurit bedømme de to killinger. Hun synes også bedst om vores Apollon, som fik et EX 1, mens Dionysos fik et EX 2. Nurit sagde, at begge killinger var rigtig gode, men når man så dem sammen, så var Apollon den killing som hun foretrak pga. han var i et bedre udviklingsstadie end sin bror Dionysos. Herefter skulle Nurit dømme Zeus, som hun var rigtig imponeret over pga. hans perfekte pels. Hun gentog flere gange, at Zeus havde en perfekt pels, men sagde at Apollon stadig var den som lå på det bedste stadie i sin udvikling. Hun ville råde os til at beholde de tre killinger lidt endnu, så vi rigtig kunne se, hvilken en af dem som blev den bedste kat med henblik på fremtidige udstillinger og avl.
Dernæst skulle Tim bedømmes hos Lili Anciau. Lili startede med at ville vælge den kat, som skulle videre til nominering, så her blev Tim noget urolig, da han skulle stå ved siden af en stor maine coon hankat, som havde hvæsset en del. Tim var derfor ikke glad for situationen, og Lili valgte at nominere maine coon katten. Vi var godt tilfredse med valget, for som sagt ønsker vi ikke Tim på scenen. Lili gav Tim sit certifikat, men det var ikke et stort certifikat han fik sig. Tim blev sur og hvæssede lidt til bedømmelsen, så vi var bare glade over, at han overhovedet fik sig et certifikat.

Til sidst var det kuldets tur til bedømmelse. Det skulle op til Charles Spijker-Schukin, som sagde at han var meget imponeret over vores opdræt, og at vi skulle være meget stolte af det. Han sagde også at han var glad for, at der var nogle tyrkisk van udstillere, som gad gøre så meget for racen, at de kørte så langt omkring for at vise den frem. Charles mente at jo flere gange man viste sin race frem, og i flere lande des mere kendt blev racen, og des mere trænet blev dommerne til at bedømme dem, hvilket ville give alle tyrkisk van udstillere en fordel om mange år.
Vi var selvfølgelig glade for de rosende ord, og vi har da også tænkt os at forsætte med at vise vores katte frem i fremmede lande - også langt væk fra Danmark.
Charles valgte at nominere vores kuld, som han synes var et utrolig flot tyrkisk van kuld. Vi var selvfølgelig glade for endnu engang at have 4 nomineringer i 3 forskellige kategorier med til sceneshowet.
Da sceneshowet gik i gang, var vi desværre lidt uopmærksomme. Vi opdagede det først da de allerede var i gang med voteringerne, og måtte løbe ned efter vores killinger, som lå og sov. De blev derfor lagt mere eller mindre vågne på dommerbordet, og det endte med at der var 2 stemmer på vores kuld og to stemmer på et ragdoll kuld. Derfor skulle en femte dommer komme med sin bedømmelse, og desværre faldt hendes valg denne gang på ragdoll kuldet. Det var også fair nok, for vores 3 killinger, var jo ikke gjort noget ved, og de kom til sceneshowet med søvn i øjnene. Vi var selvfølgelig kede af situationen, men også lidt skuffede over, at man ikke havde hentet os da de kaldte de forskellige kuld op.

Efter noget tid, så skulle Pierre op til sceneshowet. Han vandt igen enstemmigt som bedste kastrat han, og igen enstemmigt over bedste kastrat hun. Dermed sikrede Pierre sig sit 9. BEST IN SHOW i en alder af blot 2 år. Da vi gik ned fra scenen kaldte Nurit Pahl på os, og hun overrakte Pierre sin helt egen pris, som hedder "Judges Sweetheart". Vi er selvfølgelig utrolig stolte af vores Pierre og hans fine karriere på FIFe udstillingerne, men prisen som Judges Sweetheart fra en dommer betyder også uendelig meget for os. For med sådan en pris bliver der bestemt også sat pris på temperamentet på vores katte, og det er noget man som katteejer og især opdrætter har stor indflydelse på.
Dernæst blev det tid til at finde den bedste killing. Her havde vi igen to killinger oppe mod hinanden i konkurrencen. Vores Apollon fik 2 stemmer, mens en ragdoll også fik 2 stemmer, og en maine coon fik en enkelt stemme. Herved skulle den sidste dommer Dorte Kaae vælge mellem vores Apollon og ragdollen. Hun valgte til vores store glæde Apollon, som fik sit andet BEST IN SHOW.
Da vi senere stod og pakkede vores ting ned blev vi ønsket god hjemrejse, og vi kunne bestemt sige på gensyn, da det ikke bliver sidste gang vi tager på en Ungarsk katteudstilling. Vi har bestemt kun rosende ord at sige om denne udstilling, om klubben og især deres suveræn venlige og smilende formand Judit Tóth.

 

Efter katteudstillingen i Ungarn

Efter den fantastiske oplevelse at udstille tyrkisk Van katte i Central Europa, skulle vi selvfølgelig ud og se lidt på byen Budapest, som vi har hørt så meget positivt om. Vi må da også indrømme at Budapest er en by med utrolig meget charme, og vi forstår så sandelig godt at byen kaldes for Østeuropas Paris. Budapest lever bestemt op til sit ry, og vi var meget imponeret over de mange smukke bygninger.
Desværre havde vi kun begrænset tid til rådighed, da vi allerede torsdag måtte forlade denne smukke by, da vi på hjemturen havde valgt at tage en tur forbi Prag, og deltage i en tjekkisk katteudstilling.
Som vanen tro har vi altid en kat eller to med på en seightseeing tur, når vi rejser rundt med dem. På billedet til venstre besøger Pierre en park i Budapest, hvor man har gemt de tidligere statuer fra Sovjet tiden.
Nedenfor til venstre er Pierre ude og se på den gamle Østtyske Trabant, som nærmest er gået hen og blevet et helt klenodie i landende bag det tidligere jerntæppe.
På billedet nedenfor til højre bliver der sovet ud på hotellet.

 

 

 

 

 

 

 

Klik her for at komme til toppen af siden

 

Copyright© 2011, DK Safkan Kedi's, All Rights Reserved

Pernille Kristensen & Mads T. Olesen, Hobrovej 118, 9560 Hadsund. Tlf.: + 45 4031 3099