Sprog:  Danish  English

Opdrætter:

 
Pernille Kristensen
&
Mads T. Olesen
Hobrovej 118
9560 Hadsund
Danmark
Tlf.: +45 4031 3099
www.safkankedis.dk

 - E-mail -
 


Our studboy
 HTML validering

CSS validering


 

FAQ Katte

Startside » Special events » Thale

Thale, Tyskland 2008

Her kan du læse om vores pragtfulde tur til Thale Tyskland, hvor mine to Safkan Kedi's katte Pierre Curie og Elvis Presley begge blev BEST IN SHOW to dage i træk. Samtidig tog vi et smut forbi Berlin for at aflevere vores killing til sin nye ejer.

 

Lørdagens udstilling i Thale

Safkan Kedi's Elvis Presley bliver bedste killing i Thale

Vi havde nogle fridage, og havde valgt at tage på katteudstilling i Thale. Vi havde medbragt vores avlshan IC-Little Tim Van Kedi vom Glasbach, kastraten GIP-Safkan Kedi's Pierre Curie og de to killinger Safkan Kedi's Elvis Presley og Safkan Kedi's Ewelina Flinta.
Desværre skulle vores katte op til to forskellige dommere samtidig, så Mads måtte gå op med Safkan Kedi's Elvis Presley, som er den mest perfekte Tyrkiske Van kat jeg nogensinde har set. Han er 100 % i orden aftegningsmæssigt uden spor af rødt på ørerne. Samtidig er typen i orden og han er utrolig charmerende med sine to forskellige øjenfarver. Vi forventer han vil nå langt på udstillingerne, men vi forventede ikke det ville gå så godt, som det gjorde. Det er nemlig i øjeblikket killingesæson, så konkurrencen er stor lige nu. Derudover var han oppe imod en perfekt aftegnet dansk hellig birma. Men alt gik godt. Vores Elvis fik pæne udtalelser og blev nomineret af den tyske dommer W. Sattler.
 

Europa Premier vinder sit 6. BIS

Imens var jeg oppe med min dejlige kat Pierre Curie ved den schweiziske dommer Voehringer, som virkede meget tavs, men han gav Pierre sit sidste CAPE certifikat, og Pierre kan nu kalde sig Europa Premier. Dernæst skulle vores tortie killing Safkan Kedi's Ewelina bedømmes, og til sidst vores avlshan Little Tim, som også fik sit certifikat, og nu kan kalde sig Grand International Champion. Pierre og Ewelina blev begge kaldt op til fornomineringen. Pierre vandt nomineringen og skulle så på scenen til Best in show.
Vi var meget spændte på sceneshowet, da dette var første gang vi havde to katte med fra eget opdræt. Først skulle kastraterne bedømmes. Pierre vandt enstemigt, og blev dermed lørdagens BEST IN SHOW kastrat. Senere var det killingernes tur. Vi så at en tjekkisk dommer, som tidligere havde opdrættet Tyrkisk Van katte, lavede mange kys efter vores lille Elvis. Hun nævnte at det var en "perfecto" kat. Også Elvis vandt konkurrencen enstemmigt.
Vi var naturligvis meget lykkelige over de fine resultater, som vores katte havde lavet i Tyskland, og ikke mindst stolte over, at vores opdræt havde klaret sig så godt. Sikke en måde hvorpå Pierre blev Europa kat, og hvor var det flot af lille Elvis, som startede sin udstillingskarriere med et BIS.
Det blev fejret med champangne med vores tyske naboer, som vi havde mødt tidligere på en anden udstilling, og med de danske Birma/ NFO opdrættere som vi også havde til naboer.

 

Søndagens udstilling i Thale

EP-Safkan Kedi's Pierre Curie bliver BIS

Det var rart at kunne sove lidt længere ovenpå gårsdagens triumf. Vi var meget spændte på dagens resultater, nu hvor vi skulle op til andre dommere. Alle vores katte havde byttet dommer, så vi kendte dem jo lidt på forhånd. Denne gang var Pierre først oppe ved dommeren Satller, som kyssede ham, og var meget tilfreds med ham. Vi lod nogle børn komme ind i dommerringen og kæle for Pierre, hvilket hun fandt utrolig sødt, og udtog ham straks til nomineringsrunden, som han også denne gang vandt. Ewelina blev også udtaget til nominering, men tabte endnu engang til en smuk rød NFO killing. Tim fik sit første CACE certifikat, og er nu på vej til den endelige titel Europa Champion.

Elvis bliver igen BIS

Elvis skulle op til Voehringer, som roste ham meget, og han blev igen udtaget til nomineringsrunden, hvor han kæmpede med de andre killinger. Dommeren sagde at den egentlige konkurrence lå mellem Elvis og den meget flotte Birma killing, men han nominerede Elvis da dette var en 100 % perfekt tyrkisk Van kat, og disse var ikke lette at lave.
Vi var selvfølgelig endnu engang stolte over vort opdræt, og også spændte på sceneshowet, hvor begge vores katte endnu engang vandt BIS enstemmigt.
Det var en helt igennem fantastisk udstilling, som på ingen måde kunne være gået bedre for vores dejlige tyrkisk Van katte, og vores Safkan Kedi's opdræt. Vi kunne forlade hallen med 4 BIS pokaler, en Europa Premier og en Grand International Champion. Jeg behøver vel ikke at sige, at glæden var stor i bilen, da vi kørte mod Berlin efter denne uforglemmelige katteudstilling. Vi skulle nemlig et smut forbi Berlin for at aflevere killing, og vi vil jo gerne benytte hvilken som helst lejlighed til at gense denne by, som vi synes er en af Europas mest pragtfulde storbyer.

 

Mandag

Om mandagen fik vi afleveret vores killing, hvilket som altid er utrolig deprimerende, men vi er sikre på, at de vil få et godt hjem hos Helen i Berlin.
Derefter tog vi ud og så lidt på den skønne storby. Vi besøgte bl.a. stedet hvor JFK sagde de berømte ord "Ich bin einer Berliner". På billedet til venstre er vores tyske kat, Littlle Tim ude og se på stedet, hvor den prægtige Amerikanske præsident i sin tid sagde den uforglemmelige sætning, som stadig ofte bruges i Berlin.
Derefter tog vi et smut ind og så på Brandenburger Tor, hvor Tim og Pierre var vældig interesserede i fuglelivet på pladsen. På billedet ovenfor til højre, er Tim igen ude og se på seværdigheden. Efter en kop varm kakao og en lækker chokoladekage på torvet vendte vi næsen hjemad mod lille Danmark. Desværre blev det ikke til mere seightseeing denne gang i Berlin, da vi begge skulle hjem og på arbejde. Men vi vender tilbage en anden gang, da vi også skal besøge Checkpoint Charlie.

Tim foran Brandenburger Tor Tim siger "Ich bin einer Berliner"

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Klik her for at komme til toppen af siden