Pernille Kristensen
&
Mads T. Olesen
Hobrovej 118
9560 Hadsund
Danmark
Tlf.:
+45 4031 3099
www.safkankedis.dk
- E-mail -
Her kan du læse om vores pragtfulde tur til Tjekkiet med kattene Pierre og Jens.
Vi kørte hjemmefra torsdag den 12. Juli om aftenen, hvor vi skulle til
Sønderjylland for at aflevere en killing. Vi forlod Danmark lidt over midnat
og kørte den meget lange vej ned gennem Tyskland om natten. Kattene var ikke
særlig glade for den lange køretur, og brokkede sig en del. De var til
gengæld meget glade da vi ankom til Ústi Nad Labem fredag formiddag, og de
kunne komme ud og strække benene.
Vi havde fået hjælp af den arrangerende klub til at finde et
overnatningssted, så vi blev indlogeret på det lokale Universitet. Kan man
ikke komme på universitet pga. sin hjernekapacitet kan man jo altid betale
sig fra et par overnatninger blandt de studerende.
Et Tjekkisk kollegieværelse er bestemt ikke nogen luksuriøs oplevelse, men
vi havde i det mindste hver en seng at sove i samt eget bad og toilet.
Fredagen gik med hvile og lidt sight-seeing på byen, og så var vi klar til
de næste to dages katteudstilling i Tjekkiet.
Vi tog til udstillingen ret tidligt om morgenen, og var blandt nogle af
de første som ankom til stedet. Vi havde valgt at medbringe vores to
kastrater PR - Safkan Kedi's Pierre Curie, tyrkisk van og GIP - Alisan von
Frankenthal (Jens) Tyrkisk Angora.
I Tjekkiet har man ikke på forhånd fået tildelt et bur, så man kan frit
vælge bur efter først til mølle princippet, og vi tog et godt placeret
dobbeltbur med tilhørende stole og et bord. Det var lidt besværligt at hænge
vores standard burgardiner op i et tjekkisk bur, som hovedsaglig består af
træ og glas, men vi var heldigvis forberedt på dette, og havde taget en
rulle gaffatape samt piberensere med os. Buret blev ikke ligeså flot som i
Danmark, men det kunne sagtens gå an.
Begge vores katte skulle bedømmes af samme dommer Martin Sanda (CZ).
Vores tyrkiske Angora Jens var den første af mine katte som skulle
bedømmes. Dommeren var imponeret over en så stor kat, men han mente dog
ikke, at en Tyrkisk Angora burde være så stor, og han havde meget svært ved
at finde noget elegant over Jens, som der bør være over en Tyrkisk Angora
iflg. standarden for denne race. Jeg forklarede at Jens var kastrat og
utrolig madglad. Dette grinede dommeren lidt af, og Jens fik sit første CAPE
certifikat.
Dernæst var det Pierres tur til at møde dommeren, som fik meget store øjne
da han så Pierre, som så utrolig godt ud trods den meget varme
udstillingshal. Vi kunne tydeligt mærke at dommeren var meget imponeret over
Pierre, som blev gramset godt og grundigt på. Han bemærkede at også Pierre
var en kraftig kat. Han tilføjede at det var i orden for en Tyrkisk Van at
være kraftig og muskuløs, for det var i overensstemmelse med standarden for
den Tyrkiske Van. Vi fik også at vide at der før i tiden havde været flere
vaner på katteudstillinger i Tjekkiet, og at der pt. fandtes 2 tjekkiske
opdrættere af racen. Så dommeren var udmærket bekendt med racen og
standarden.
Pierre, Jens og en Hellig Birma blev udtaget blandt dem som
dommeren ville nominere, og valget faldt på Pierre, som igen blev gramset på
af dommeren.
Det er vel ikke nødvendigt at skrive, at vi var utrolig stolte af vores kat,
som for første gang skulle præsenteres på en scene til en katteudstilling.
At dømme ud fra dommerens reaktion på Pierre havde vi en lille forhåbning
om, at det måske ville lykkes Pierre at blive mere en blot nomineret. Dette
blev også tilfældet Pierre blev enstemmigt kåret som bedste hankastrat, og skulle derefter op imod bedste hunkastratet, hvor han
også her enstemmigt vandt over en Norsk skovkat og blev kåret til Best in Show (BIS).
Vi var alle utrolig glade og tog stolte imod vores meget flotte
guldpokal med tilhørende titel BIS. Samtidig blev Pierre også International
Premier, med certifikater fra Tyskland, Danmark og Tjekkiet.
For god ordens skyld må jeg hellere sige, at i Tjekkiet går kastraterne ikke
videre til Best of All konkurrencen, men dette har vi også lagt mærke til
efterhånden ofte udelades på danske udstillinger.
Næste dag var vi klar til endnu en spændende dag på udstilling. Vi må nok
indrømme at efter gårsdagen succes havde vi forventningerne en smule høje,
og regnede da også med at en nominering måtte være hjemme siden dommerne
havde været så enige dagen før. Dog var vi klar over, at der var nye
kastrater om søndagen, som ikke havde været til stede dagen før.
Denne gang fik vi dommeren Kveta Mahelková, som igen først bedømte Jens. Hun var ikke
videre imponeret og sagde stort set det samme som Martin Sanda
fra dagen før havde sagt. Jens er for stor og ikke særlig elegant. Hun gav
os dog hans CAPE certifikat, så vi var godt tilfredse. Nu mangler han kun 7
udstillinger, hvis alt går godt.
Så blev det igen Pierres tur, som vi endnu engang fik rigtig god respons på.
Han blev da også nomineret, og skulle præsenteres på den tjekkiske scene
endnu engang.
Denne gang var det lidt rodet med sceneshowet. De havde åbenbart valgt at
præsentere ungdyrene samtidig med, at konkurrencen om BIS kastrater foregik.
Da vi ikke forstår Tjekkisk ved vi kun at Pierre i hvert fald havde været
oppe imod en meget flot Hellig Birma hankat ved navn Denis Felinus Régnum, hvor han
igen enstemmigt vandt.
I konkurrencen mod bedste hunkastrat, som igen var en norsk skovkat, var Pierre dog noget urolig. De havde nemlig glemt denne kåring i første omgang, og vi var allerede kommet tilbage til vores bur, men blev kaldt op endnu engang, og dette var vores lidt generte Pierre ikke særlig vild med. Men også denne gang blev Pierre kåret til BIS. Pierre blev dermed BIS to dage i træk, og fik denne gang en meget flot sølvpokal.
Efter en god udstillingsweekend var alle i godt humør, og vi glemte helt hvor ulideligt varmt der var i Tjekkiet. Samtidig lavede vi sjov med at "Rigtige katte bliver BIS to dage i træk".
Dagen efter udstillingen fik misserne lov til at slappe af på
kollegieværelset, og vi tog endnu engang på seight-seeing i Tjekkiet.
Denne gang gik turen til Terezín, hvor vi besøgte den kendte by
Theresienstadt.
Det var en blandet fornøjelse at besøge byen, hvor over 100.000 mennesker
(heraf mindst 10.500 børn) havde sin gennemgang i krigstiden, men kun 3.600
overlevede. Selve byen som er et gammelt fort fra 1700 tallet, er ikke
særlig stor, og kun beregnet til ca. 7.000 mennesker, men under krigen
levede der op til 58.000 mennesker i den lille by. Vi så selve
fæstningsanlæget, som er kendt fra mange film, men også et par museumer.
Bl.a. en udstilling over tegninger lavet af børnene i lejren, og et typisk
værelse for Jødiske Kvinder.
Byen gjorde et stort indtryk på os, og det var en underlig følelse at gå
rundt i bagende sol, men samtidig have gåsehud over det hele.
Det var oprindelig meningen at vi ville køre ned og besøge Beate
(opdrætteren af vores avlshan Little Tim) i Zwota nær den Tjekkiske grænse,
men desværre kom Beates svigermor ud for en ulykke, da vi var i Tjekkiet, og
hun havde selvfølgelig ikke tid til at få besøg alligevel. Så dette besøg må
vi lave en anden gang. Det er helt sikkert ikke sidste gang vi kommer til
Tjekkiet.
Vi valgte at køre fra universitetet lidt over midnat, da vi ville skåne
misserne for den ulidelige varme i dagstiden på køreturen. Køreturen gennem
Tyskland gik godt, og vi nøjedes med to meget korte tissepauser i Tyskland
inden vi nåede den danske grænse ved 8.30 tiden, og selvfølgelig blev vi
mødt med det typiske danske sommervejr, som dette år har bestået mest af
regn regn og atter regn. Men vi skal selvfølgelig ikke klage os, for havde
sommeren ikke set sådan ud, var vi aldrig taget til Tjekkiet, og Pierre var
ikke blevet 2 x BIS.
Klik her for at komme til toppen af siden