Pernille Kristensen
&
Mads T. Olesen
Hobrovej 118
9560 Hadsund
Danmark
Tlf.:
+45 4031 3099
www.safkankedis.dk
- E-mail -
Startside » Special events » Pardubice 2008
Her kan du læse om vores pragtfulde tur til Tjekkiet med kattene Pierre, Tim og killinger, hvor vi samtidig var et smut forbi Berlin for at hilse på en af vores tidligere killinger Safkan Kedi's Diana.
Vi har tidligere udstillet i den tjekkiske by Paradubice 100 km øst for Prag. Paradubice er en by vi særlig godt kan lide pga. de helt
fantastiske restuaranter og hoteller. Derudover er det også en udstilling, der under de tjekkiske forhold har god plads.
Dagen før afrejse fik vi desværre problemer med vores gamle bil, som skulle have et nyt tændingsmodul. Derfor vidste vi ikke om det var muligt
for os at komme til Tjekkiet, men heldigvis blev bilen lavet fredag morgen, og vi kunne tage afsted ved middagstid. Det var noget senere end
vi havde planlagt, og kom derfor først til hotellet kl 2 om natten efter en 14 timers lang køretur. Vi var selvfølgelig meget trætte og kunne
næsten ikke bære den halve times check-in, som ikke er unormalt i Tjekkiet, hvor man skal have alt registreret og kontrolleret flere gange.
Hotellet var derimod i top-klasse. Vi fik en større suite med flere værelser, og mulighed for selv at lave mad. Dette ville vi dog ikke
benytte os af, da man i Tjekkiet laver helt utrolig dejlig mad til næsten ingen penge. Men det var rart med et hotelværelse på ca 100 kvm, og
kattene nød at lege på trappen op og ned til soveværelset.
Vi kom godt trætte efter kun 3 timers søvn til udstillingen om lørdagen. Der var et andet par fra Danmark, som vi kom til at stå ved siden af.
Det var Jesper og Eva med deres 6 Norske skovkatte, og vi hyggede os rigtig meget.
Vi havde også selv 6 katte med os, så der skulle holdes godt øje med bedømmelserne, da vi skulle op til 3 forskellige dommere. Hvis man er heldig råber
burnumrene op på Engelsk, så er det bestemt ikke altid muligt for os at høre hvad der bliver sagt. Derfor skal man
være meget vågen, når man udstiller i Tjekkiet.
Først skulle Safkan Kedi's Zeus til bedømmelse hos Berta Nemcová, som vi tidligere har mødt i Tjekkiet. Hun synes godt om Zeus, og ville se ham
igen til nominering, hvor hun valgte at nominere Zeus til sceneshowet.
Derefter skulle GIC - Little Tim Van Kedi vom Glasbach og Safkan Kedi's Freja the Fighter bedømmes hos Martin Sanda, som vi også har mødt
mange gange tidligere i Tjekkiet. Martin gav tim sit CACE, og synes godt om Freja, som han ville se igen til nomineringsrunden. Desværre blev
Freja kun hans anden bedste bud på en nominering, og tabte derfor til en smuk ragdoll killing.
Derefter ville Martin se vores kuld, som han valgte at nominere til sceneshowet. I Tjekkiet kan man udstille kuld frem til 6 mdrs alderen, og
alle kuld kommer op imod hinanden, hvorefter man finder det bedste kuld blandt alle racer i alle kategorier.
Til sidst skulle vi have vores cremefarvede katte bedømt. Safkan Kedi's Pierre Curie og Safkan Kedi's Apollon skulle til bedømmelse hos
Maria Rechowicz, som vi selvfølgelig også har stødt på en del gange tidligere. Hun synes godt om vores katte og nominerede dem begge til
sceneshowet.
Vi var selvfølgelig glade for at have to killinger og en kastrat på scenen, samtidig med at vores kuld endnu engang fik æren af at komme på
scenen i udlandet.
Sceneshowet startede med at finde det bedste kuld blandt alle racer. Der var i alt 13 kuld på udstillingen, og vores tyrkiske van kuld gik
hen og vandt som det bedste kuld af dem alle. Vi var selvfølgelig rigtig stolte af det flotte BEST OF BEST på vores kuld, og de fik sig endnu
en flot pokal med sig hjem.
Da sceneshowet for kategori 2 katte begyndte skulle vores to killinger Safkan Kedi's Apollon og Safkan Kedi's Zeus endnu engang møde hinanden
på scenen i konkurrencen om bedste killing. Desværre vandt en smuk Maine coon titlen BIS, mens vores Apollon blev nr. 2 med 2 dommerstemmer.
Zeus fik ingen stemmer, men vi var da alligevel stolte over endnu engang at have to katte på scenen til samme konkurrence.
Derefter skulle vores Pierre på scenen. Pierre vandt som bedste hankastrat og skulle møde den bedste hunkastrat, som var en smuk
norsk skovkat fra Polen. Desværre tabte Pierre til den nydelige dame, og måtte se sig tilfreds med et flot Best opposite sex.
Vi forlod udstillingen godt trætte, og så frem til et hurtig måltid mad på hotellets restaurant inden vi skulle op på værelset og sove.
Alle kattene var også godt trætte, og vi fik en lang og rolig nats søvn inden næste dag skulle begynde.
Om søndagen kom vi til udstillingen lidt senere, da vi ikke skulle pynte bure inden bedømmelserne begyndte. Denne gang var det igen Safkan
Kedi's Zeus som kom først til bedømmelserne. Han skulle bedømmes hos Vesna Riznar-Resetic fra Croatien. Hende havde vi aldrig mødt tidligere,
og umiddelbart virkede hun ikke særlig begejstret for tyrkiske van katte, men alligevel valgte hun da at nominere Zeus til sceneshowet, så vi
var glade for endnu engang at kunne præsentere en tyrkisk van til Best in show.
Derefter skulle vores Freja the Figther og Little Tim bedømmes hos Berta Nemcova. Hun gav Tim sit CACE, og var ked af, at han var så bange, så hun
ikke kunne kalde ham tilbage til nomineringsrunden, og vi var helt enige i, at han ikke skulle på scenen. Hun ville derimod gerne se Freja tilbage
til nomineringsrunden, men Freja tabte til en anden killing.
Da vi stod ved dommerringen og ventede på nomineringer af killinger, kom FIFe formanden Eric Reijers hen til os, og bad om at få lov til at kigge
nærmere på Freja. Han var imponeret af hendes meget flotte øjne, da hun er odd-eyed, og mente at hun var en prototype på den tyrkiske van race.
Han fortalte os også, at han var begyndt at sige til dommerelever rundt omkring, at de skulle komme til Tjekkiet for at se Tyrkiske Van katte,
da han havde lagt mærke til at de efterhånden tit blev udstillet hernede. Det grinede vi lidt over, for vi ved jo at der kun er en enkelt Tjekkisk
udstiller af de tyrkiske van katte i Tjekkiet, og han udstiller kun i begrænset omfang. Derfor måtte det jo være pga. os, at den tyrkiske van
nu ikke længere er en sjælden race på de tjekkiske kattudstillinger. Vi var selvfølgelig stolte af den flotte anerkendelse, som kom fra selve FIFe
formanden. Vi ser den anerkendelse fra Eric Reijers som et udtryk for, at vi virkelig har formået at gøre opmærksom på både racen og vores
katteri, da det åbenbart er blevet lagt mærke til i toppen af FIFe ledelsen, at de tyrkiske van katte ikke længere er et sjældent syn på
tjekkiske udstillinger. Vi skyndte os, at gøre Eric Reijers opmærksom på, at der i Danmark altid var Tyrkisk Van katte at finde på samtlige
udstillinger, hvilket han også var imponeret over.
Så var det tid for de cremefarvede katte Safkan Kedi's Pierre Curie og Safkan Kedi's Apollon at komme op til Martin Sanda.
Han var imponeret over begge vores to katte, og sagde at vi havde nogle meget fine katte, som vi skulle være stolte over. Han spurgte os også
om vi havde udstillet i Ringsted, for han havde selv været en tur i Ringsted med hans Norske skovkat. Vi måtte sige, at vi ikke havde været
på den udstilling, men at vi jo ellers gerne ville have mødt ham som udstiller. Martin kaldte begge vores katte tilbage til nominering, og
begge blev nomineret til sceneshowet.
Som dagen i forvejen skulle vi finde bedste kuld. Vores tyrkiske van katte blev det bedste semilanghårskuld, men blev kun nr. 2 ud af samtlige kuld i
alle racer, da sejren denne gang gik til et kuld British Shorthair.
Safkan Kedi's Apollon blev igen nr. 2 på scenen, og tabte til samme MCO killing som om lørdagen, mens Pierre endnu engang blev Best opposite
Sex.
Da vi havde pakket sammen og skulle forlade udstillingen, kom vi til at gå ved siden af dommeren Maria Rechowicz, som sagde til os "See you next
time" med et stort smil på læberne. Vi grinede lidt sammen, og fortalte hende at vi jo kom til Polen i næste weekend med de samme katte.
Det var en stor fornøjelse at udstille her i Paradubice, og vi kommer helt sikkert igen til næste år. Samtidig har det været rigtig dejligt, at
vi har fået den store anerkendelse fra andre dommere, som vi oplevede her i Paradubice. De fleste dommere hernede kan nu huske os, og vores
katte. Også en del udstillere er begyndt at hilse på os.
Mandag morgen sov vi længe, og gik en tur op i byen, som desværre havde lukket. Vi fik lidt at spise, og gik tilbage til hotellet, hvor
vi hyggede os med kattene, som også trængte til en dag med ren afslapning inden vi tirdag morgen skulle forlade Tjekkiet og køre et smut til
Berlin for bl.a. at hilse på vores tyske venner, som sidste år købte kat hos os.
På billederne nedenfor ses Pierre ved den tidligere Berlin mur, og ved grænseovergangen Check Point Charlie mellem øst og vest Berlin.
Klik her for at komme til toppen af siden