Pernille Kristensen
&
Mads T. Olesen
Hobrovej 118
9560 Hadsund
Danmark
Tlf.:
+45 4031 3099
www.safkankedis.dk
- E-mail -
Startside » Special events » Poznan 2008
Her kan du læse om vores succes på katteudstillingen i Poznan, Polen med kattene Pierre, Tim og killinger.
Vi havde weekenden forinden udstillet i Paradubice, Tjekkiet, og valgte at holde en miniferie i hverdagene mellem udstillingerne i Berlin, hvor vi hyggede os
sammen med vores gode venninde Ulrikke, som vi havde lært at kende, da hun tidligere har købt kat hos os.
Turen fra Berlin til Poznan er ikke speciel lang, men da der kun er delvis motorvej i Polen tog det alligevel 4½ time at køre til Poznan. Vi kom dog sikkert til
byen, og kunne indlogere os på hotellet. Vi havde en enkelt dag til at se på Poznan, som skulle være en pænere polsk by, men da der var meget koldt, var det
begrænset, hvor meget vi så af byen. Men det var dog en hyggelig dag i Poznan.
Vi kom til udstillingen i god tid, men der var en meget stor kø hos dyrlægen. Han tjekkede hver enkelt chipmærkning på kattene, og aflæste at det stemte overens
med deres kattepas. Derefter kunne vi frit gå ind på selve udstillingen.
Her mødte vi Marlena Nowaczyk, som tidligere har boet i Sverige, men som nu er flyttet tilbage til Polen. Det var rart at møde en anden van opdrætter, og hun havde
da også en smuk hunkat med på udstillingen. Udstillingen var en større udstilling med 10 dommere, men vi skulle dog kun op til 2 forskellige dommere med
vores mange katte.
Først skulle vores avlshan Tim, Safkan Kedi's Zeus og Freja bedømmes hos Charles Spijker, som vi efterhånden havde stødt på mange gange tidligere. Han sagde til os, at han havde set
på standarden, dagen før udstillingen, men han havde ikke forventet at se os her i Polen. Han tilføjede dog at selvfølgelig var det os, når der var van katte at
dømme i fjerne egne af Europa. Charles spurgte om vi havde tænkt os at blive Europa champion os selv, siden vi kørte så meget rundt med vores katte.
Det grinede vi lidt af. Charles var tilfreds med Tim, som fik sit sidste CACE certifikat og nu kan kalde sig Europa Champion. Tim er
den første blå van kat i Danmark, som kan prale af den fine titel, og vi har endda også hørt han skulle være den første i hele Europa med sin titel.
Derefter skulle Charles bedømme Zeus og Freja, som han efterhånden kender godt. De fik begge et EX1,
og Zeus blev udvalgt til nomineringsrunden, som han dog tabte til en anden kat.
Derefter skulle Pierre og Apollon op til den svenske dommer Eva Porat. Hun kunne vældig godt lide kattene, men gik utrolig meget op i pelsplejen på dem.
Hun valgte at nominere Pierre til sceneshowet, men bad om lov til at låne ham et øjeblik. Så gik Eva Porat ellers i gang med at frisere Pierre i den helt store stil, og
fin blev han bestemt også.
Senere skulle Eva Porat Dømme vores kuld. De var oppe imod andre norske skovkatte killinger, og desværre valgte Eva at nominere et NFO kuld, som senere gik hen og vandt
bedste semilanghårskuld denne dag. Eva havde dog skrevet i sin udtalelse om vores kuld, at dette var de bedste og mest harmoniske van killinger hun nogensinde havde set,
så vi var glade for hendes fine komplement til os.
Vi forventede ikke meget til selve sceneshowet, for det var som sagt en større udstilling, og der var da også 6 hunkatte og 7 hankatte på scenen i kastrat
klassen. Pierre vandt dog alligevel Bedste hankat, og igen over den flotte hun kastrat på udstillingen. Således fik Pierre sit Best in Show nr. 10 på den store
katteudstilling i Polen.
Vi var glade for resultatet med Pierre, som nu har vundet din fine BIS i 4 forskellige lande. Efter udstillingen tog vi meget trætte hjem på hotellet igen, og
slappede af inden næste dags udstilling i Poznan.
Om søndagen kom vi til udstillingen lidt senere, da vi ikke skulle pynte bure inden bedømmelserne begyndte. Om søndagen havde vi valgt ikke at få Tim bedømt, da
han jo allerede var blevet Europa Champion, så han kunne fint slappe af i sit bur.
Safkan Kedi's Zeus og Freja the Fighter skulle denne gang op til en for os ny dommer. Det var den franske dommer Yan Roca-Folch, som dagen forinden havde været
henne og beundre vores katte. Han var lidt usikker på profilen i på van og angoraen, men vi fik et EX1 på begge vores katte. Han var særlig tilfreds med den dejlige
pels som Zeus har sig, og valgte at tage ham ud til nomineringsrunden. Det var dog en flot Sibirisk skovkat som blev nomineret hos Yan Roca-Folch.
Derefter skulle Pierre og Apollon bedømmes hos Charles Spijker sammmen med vores kuld.
Kuldet blev først bedømt. Charles var godt tilfreds med dem, og han kunne tydelig huske dem fra turen i Ungarn, hvor han også havde været dommer på dem. Vores ene
kuld af Tyrkiske van katte, skulle denne gang konkurrere med Maine coon kuldene, som talte hele 8 kuld. Derfor forventede vi bestemt heller ikke denne gang at komme
på scenen, men Charles valgte at nominere vores kuld, fordi han synes det kuld var det mest harmoniske kuld, og samtidig det kuld, hvor alle tre katte var rigtig gode
katte typemæssigt. Vi var utrolig glade for denne nominering, for det er ikke ofte et tyrkisk van kuld kan slå så mange maine coon kuld, men det lykkedes endnu engang
for os at få vores flotte kuld på scenen.
Derefter skulle charles bedømme de to cremefarvede drenge. Charles sagde pænt goddag til Pierre, som han kender ganske godt, og i sin udtalelse skrev han, at
Pierre så helt fantastisk ud i dag. Det er meget sjovt, når en dommer ligefrem husker forskellene på ens katte fra udstilling til udstilling.
Pierre løb med nomineringen til sceneshowet. Efter han havde bedømt Pierre skulle Apollon op til bedømmelse. Charles var også vældig tilfreds med Apollon, og han
blev da også udtaget til nomineringen, hvilken han vandt, og skulle også deltage i sceneshowet senere på dagen.
Sceneshowet hos de semilanghårede killinger startede med at finde det bedste kuld. Vi havde ikke store forventninger, da der på udstillingen var 19 semilanghårs
kuld, men vi gik hen og vandt som bedste kuld ud af 19. Vi var rigtig stolte af dette Best in Show, for vi har aldrig før oplevet en så stor konkurrence i kuld klassen hverken
i Danmark eller i udlandet.
Herefter var det killingernes tur til at vises frem. Vores Apollon var stolt med på scenen, men måtte nøjes med sin fine nominering, da en anden kat vandt BIS titlen.
Pierre gik endnu engang op og vandt et fint Best in Show, så alt i alt var det en meget succesfuld oplevelse at udstille i Polen. Vi er blot lidt kede af, at vi ikke
fik et godt billede af vores kuld med sin fine præmie. Dette er dog ikke noget at gøre ved, da Gaia efter udstillingen blev solgt til en rar Polsk familie, som vil give
hende masser af kærlighed og opmærksomhed. Vi håber det bedste for Gaia, og måske vi møder hende igen på en udstilling rundt omkring i Europa.
Mandag morgen da vi stod op kørte vi til Danmark. Vi trængte alle til at komme hjem igen ovenpå den lange tur. Alle kattene var glade for at komme hjem til deres vante omgivelser, og ikke mindst killingerne var glade for at komme hjem til deres kradsetræ.
Klik her for at komme til toppen af siden