Pernille Kristensen
&
Mads T. Olesen
Hobrovej 118
9560 Hadsund
Danmark
Tlf.:
+45 4031 3099
www.safkankedis.dk
- E-mail -
Startside » Special events » Budapest 2009
Her kan du læse om vores pragtfulde tur til Ungarn med kattene Pierre og Zeus
Turen til Budapest gik denne gang fra Celje, hvor vi havde startet vores efterårsferie. Det vidste sig, at vi måtte forlade EU da vi skulle køre gennem Kroatien,
og dette gav en del tjek af vores bil og bagage. For første gang måtte kattene sørme også vise deres pas frem, og da vi skulle ind i EU igen, skulle de endda vises
frem til tolderen, som synes de så rigtig søde ud. Så fik vi da også prøvet det på vores mange rejser med misserne.
Budapest lå kun ca 450 km Nordøst for Celje hvor vi kom fra, så turen tog ikke så lang tid, og vi var fremme om eftermiddagen ved vores ungarske hotel. Her kom vi på
nettet og så endnu en invitation fra klubformandinden i Ungarn, som fredag aften ville invitere på middag. Det takkede vi selvfølgelig pænt ja tak til, og så frem til
endnu engang at møde disse flinke mennesker.
Fredagens middag var ganske hyggelig. Jeg fik en fransk dommerelev til bordherre, og Mads sad midt imellem en italiensk og en finsk dommer, så der blev rigtig snakket
kat den aften, og alle var spændte på morgendagens udstilling.
Vi kom som nogle af de første til udstillingen i Ungarn. Dyrlægekontrollen var ret striks, og han tog temperatur på en kat fra næsten alle udstillerne, så vi var
meget glade for at være de første i køen. Zeus var dog ikke tilfreds med den behandling han fik, og var lidt småsur, men han hverken bed eller kradsede dyrlægen.
Også her var det meget gennemskueligt at se hvornår ens kat skulle op til dommeren, da man havde skrevet samtlige katte ned ved hver dommer.
Pierre skulle i dag op til dommeren Fabio Brambilla, som valgte at nominere Pierre, mens Zeus skulle op til dommeren Luigi Angelo Comorio. Også Comorio nominerede Zeus, så vi havde to katte der skulle præsenteres på scenen denne gang.
Til best in show blev vores Zeus desværre kun nr. 2 hvilket han har prøvet så mange gange før, mens Pierre igen gik hen og vandt BEST in Show enstemmigt.
Vi var glade for at have præsenteret to flotte vaner på scenen endnu engang, og tog glade hjem, hvor vi om aften skulle deltage i en gallamiddag med dans på hotellet.
Denne middag gik ikke stille for sig. Der blev smagt på ungarsk snaps og diverse andre national-drikke. Vi fandt ud af at lettisk vodka bestemt smager godt, men giver
en drønende hovedpine dagen efter. Vi blev inviteret til udstilling i Riga, og har sagt at vi kommer på besøg i den lettiske hovedstad engang i fremtiden.
Vores søn og os fik også talt en del med den svenske dommer Marie Westerlund, som kunne fortælle os en masse sjov omkring katteudstillinger forskellige steder i verden.
Om søndagen kom vi til udstillingen lidt senere, da vi ikke skulle pynte bure inden bedømmelserne begyndte. Vi var også godt trætte denne dag, og jeg blev sat
af ved udstillingen med kattene, hvor jeg straks faldt i søvn, mens Mads tog hjem og tjekkede ud på hotellet og hentede Mathias.
Da Mads kom tilbage til udstillingen sov jeg stadig, og Pierre var lige blevet kaldt op til dommeren Comorio. Så jeg måtte hive ham ud af buret og bare gå op med ham.
Comorio som kendte Pierre valgte at nominere ham, og imens blev Zeus kaldt op til Brambilla, som også valgte at nominere Zeus.
Til sceneshowet vandt Zeus enstemmigt som bedste hankat, men han tabte desværre til hunkatten og måtte se sig til freds med sit Best Opposite Sex, hvilket vi
selvfølgelig var meget glade for. Pierre vandt endnu et Best in Show, som er blevet hans nr. 17
Vi forlod trætte udstillingen ved afslutningen, og kørte nordpå til Prag, hvor vi gennem vores ven havde fundet et hotel. Vi ankom til Prag ved midnatstid, og skulle
hen til vores Tjekkiske ven og spise natmad. Her så vi nogle bedårende Tyrkiske van killinger, hvoraf en måske skal være dansker i fremtiden.
Klik her for at komme til toppen af siden