Sprog:  Danish  English

Opdrætter:

 
Pernille Kristensen
&
Mads T. Olesen
Kaj Munks Vej 1
9000 Aalborg
Danmark
Tlf.: +45 9814 3099
www.safkankedis.dk

 - E-mail -
 


Godkendt Katteri hos Jyrak
 HTML validering

CSS validering


 

FAQ Katte

Startside » Solgte katte

Solgte katte

Nedenfor kan du se billeder af de katte som i årene 2008-2010 har forladt vores hjem.

 

 

2009:

Safkan Kedi's Apollon
(TUV e 62)
Født 29.06.2008
Apollon som vi til dagligt kaldte Polle var en rigtig smuk killing, som på hans første udstilling endda gik hen og vandt Best In Show i Budapest. Han kom fra et kuld som mange gange blev bedste kuld eller bedste semilanghårskuld. Han var helt igennem en fantastisk killing, og formåede endda at blive Årets Tyrk 2009 i den Skandinaviske Katteklub Vangoran.
Vi har været meget glade og stolte af vores Polle, som må siges at være den frækkeste og mest klogeste killing vi nogensinde har haft. Polle kunne drive os til vanvid når han åbnede dørene, køleskabet eller andre låger, som ikke var ment han skulle åbne. Han var også rigtig hurtigt til at aportere ting, og selvom han ligesom sin halvbror Pierre har en unægtelig glæde ved mad, så kunne han også lære at sidde på komando og afvente fodring. - Dog kun i særlige tilfælde.
Polle blev solgt til Sjælland, hvor han vil leve sit liv hos et ældre ægtepar og deres voksne søn. De har allerede bygget ham en fin løbegård, og vi er sikre på, at Polle nok skal falde til hos sin nye familie, som lyder til at have meget glæde af ham.

 


 

Safkan Kedi's Freja the Fighter

2009:

Safkan Kedi's Freja the Fighter
(TUV f 63).
Født 23.06.2008.
Freja som var vores lille skønhed med sine meget smukke mørke øjne blev solgt til udlandet.
Inden hun blev afleveret til sin nye familie i Holland, var hun med et smut forbi Tjekkiet, hvor hun skulle på katteudstilling for første gang i åben klasse. Freja er ikke særlig glad for køreture, så hun så mildt sagt ikke speciel køn ud, da vi ankom til Tjekkiet, men alligevel formåede Freja at charme sig ind på dommerne, og hun fik da æren af at blive udnævnt som udstillingens smukkeste hunkat.
Efter den meget spændende tur til Tjekkiet kom Freja til Holland, hvor hun mødte sin nye familie. Freja skal bo sammen med den aldrene blå/hvide Tyrkiske van kat, og familiens hund.
Vi håber Freja finder sig godt til rette hos sin nye familie, og at familien en dag finder en fin hankat, som passer til Freja.

 


Safkan Kedi's Gaia

2008:

Safkan Kedi's Gaia
(TUV f 63).
Født 29.06.2008.
Gaia var kuldets vilde pige, som elsker at kravle i gardiner, og lave alverdens ballade. Samtidig med hendes særlige livlige sind, så er hun også en meget kælen killing, som elsker at sove hos sine mennesker om natten, når hun altså ikke er ude på at lave ballade.
Gaia blev solgt til nogle flinke mennesker i Polen, hvor hun muligvis senere vil blive brugt til avl.
Hun kommer til at bo i en penthouse lejlighed sammen med sine mennesker og deres to små hunde. Derudover vil hun nyde godt af selskab fra familiens øvrige katte, som er en huskat, en maine coon, en bengal og en spynx. Vi håber, at Gaia vil falde godt til i Polen, og ved at hendes familie vil give hende masser af kærlighed, og opmærksomhed.

 


 

Safkan Kedi's Dionysos

2008:

Safkan Kedi's Dionysos
(TUV e 62).
Født 29.06.2008.
Dionysos, som hurtigt fik kælenavnet Dion er en rigtig sød og kærlig killing, som meget gerne vil være i nærheden af sine mennesker.
Dion har helt fantastiske flotte øjne, og en skøn pels. Han blev solgt til Nordjylland, hvor han vil tilbringe sit liv hos nogle rigtig rare mennesker, og vil få to nye legekammerater. Hankatten Jesper og hunkatten Johanne.
Vi ved, at Dion vil falde godt til hos sin nye familie, og har hørt mange skønne historier om ham allerede. Dion elsker at drukne alverdens ting i sin vandskål, og sover gerne sammen med familiens store søn.

 


 

Safkan Kedi's Hera

2008:

Safkan Kedi's Hera
(TUV g 62).
Født 29.06.2008.
Hera er en dejlig aktiv og meget social killing, som gerne vil være i nærheden af sine mennesker. Samtidig er hun også en killing, som er fuld af narrestreger.
Hera's nye ejer var hurtig til at beslutte sig for at få Hera, da hun var oppe og se vores killinger. Hera vil få et liv i Vestjylland med masser af plads og en dejlig udsigt til både egern og papegøjer.
Vi håber, at Hera vil falde godt til hos sin nye familie, og at familien bliver glade for deres valg af Hera.

 


 

Bølle og Frida

2008:

Safkan Kedi's Hefaistos &
Safkan Kedi's Frida

(TUV d 62). Født 29.06.2008.
(TUV f 62). Født 23.06.2008
De to killinger blev solgt til Sønderjylland, hvor vi håber de vil bringe glæde og liv til deres nye ejer, som meget længe har ønsket sig en af vore katte.
Selvom de to killinger biologisk ikke var fra samme kuld, så er de dog opvokset som et kuld, da deres mødre hver især valgte at slå sig sammen om børnepasningen, og vi er rigtig glade for at de får lov at blive sammen hos deres nye ejer, hvor de samtidig skal lære hunden Lasse og katten Fie at kende.
De to killinger vil i deres nye liv komme til at hedde Bølle og Frida, og vi ønsker dem alt mulig held og lykke.

 


 

Safkan Kedi's Elvis Presly vinder 2 x BIS

2008:

Safkan Kedi's Elivis Presley
(TUV d 63). Født 13.01.2008.
Elvis var solgt inden han blev født til Tyskland. Det var utrolig svært for os at skille os af med ham, da han dels var en utrolig sød og kærlig killing, som altid var at finde lige i nærheden af os. Derudover var Elvis den mest perfekte Tyrkiske Van kat vi nogensinde har set. Hans type var unik, og hans aftegninger var som malet på efter standardbeskrivelsen for vanaftegninger uden spor af rødt på ørerne eller diverse unødvendige pletter. Dette fik vi også tydeligt bekræftet, da Elvis på sin første katteudstilling i Tyskland vandt Best in Show to dage i træk, trods stor konkurrence pga killingesæsonen.
Elvis vil komme til at leve sit liv som en Berliner sammen med sin søster Ewelina. Vi er selvfølgelig meget glade for at Elvis og hans søster Ewelina får et skønt liv i Berlin, selvom vi utrolig gerne havde beholdt Elvis som udstillingskat.

.

 

Safkan Kedi's Ewelina Flinta

2008:

Safkan Kedi's Ewelina Flinta
(TUV f 63). Født 13.01.2008.
Ewelina var vores skønne hunkat, som var blevet velsignet med et ekstra sæt van aftegninger. Hun havde nemlig to pletter på siden, og ikke kun dem i hovedet, som er kendetegnet for racen.
Ewelina er opkaldt efter en polsk sanger. Ewelina skal bo i en stor lejlighed midt inde i Berlin, men kan om sommeren komme med sin ejer ud i et mindre hus på landet. Vi håber at Ewelina vil falde godt til hos sin nye ejer, som har set meget frem til at møde hende.

.

2008:

Safkan Kedi's Emilia

Safkan Kedi's Emilia
(TUV n 62). Født 13.01.2008.
Emilia var kuldets lille vildbasse. Hun har hele tiden været den mindste killing i kuldet, men også den klart mest aktive killing.
Emilia har også været glad for kontakt til mennesker, men hun foretrak at lege fremfor at nusse. Emilias livlige sind betød, at hun ret hurtigt fik et nyt kælenavn hos hendes nye ejer, som kalder hende lille lucifer. Et navn som egentlig passer meget godt til den livlige pige.
Emilia kommer til at bo sammen med sin søster Evita i Storkøbenhavn, men hun får også mulighed for at snuse til den jyske luft, når hun er på besøg hos sin lidt ældre halvsøster i Vestjylland.
 


Safkan Kedi's Evita

2008:

Safkan Kedi's Evita
(TUV a 63). Født 13.01.2008.
Evita har altid været en sød og meget kælen kat. Hun har været meget glad for at have kontakt til os mennesker, og var altid utrolig kærlig.
Hun blev solgt sammen med sin noget mere livlige søster Emilia. Vi er glade for at de to søskende får mulighed for hinandens selskab resten af livet, og vi sikre på de nok skal finde sig til rette i deres nye hjem i Storkøbenhavn.
Begge killinger vil få lejlighed til at besøge deres ældre halvsøster i Jylland. Om hun så byder dem velkommen, vil blive spændende.

 

 

 

| 2005-2006 | 2007 | 2008-2010 | 2011-2014 | 2015 - ?

 

 

Klik her for at komme til toppen af siden