Pernille Kristensen
&
Mads T. Olesen
Hobrovej 118
9560 Hadsund
Danmark
Tlf.:
+45 4031 3099
www.safkankedis.dk
- E-mail -
Startside » Special events » Barcelona 2013
Her kan du læse om vores tur til Barcelona med kattene SP Safkan Kedi's Pierre Curie og IC TurkishDelight Mavi Topaz.
Pierre har længe haft lyst til at besøge Barcelona, og se på de spanske katteskønheder.
Desuden er en af Pierres store interesser i øjeblikket fodbold, og hans favorit hold FC Barcelona, som han selvfølgelig også gerne ville ned at
besøge.
Derfor besluttede vi i forlængelse af vores tur til Paris at køre den lange vej til Spanien, så Pierre kunne få sin drøm opfyldt. Turen var lang, men Spanien er et fantastisk middelhavsland, så den lange køretur var bestemt anstrengelserne værd.
Vi ankom til udstillingen tidlig lørdag morgen, da dyrlægetjekket skulle begynde, men som med alt andet i Spanien, hvor man får oplyst et
tidspunkt, holder deres tidsplan sjældent. Derfor måtte vi vente en lille times tid inden vi kunne sluses ind på selve udstillingen. Heldigvis
var der mulighed for at få oplyst, hvilken bure man skulle have, så Mads kunne udnytte tiden med at pynte burene op, så de var klar når kattene kom
igennem det obligatoriske dyrlægetjek.
Pierre skulle op til den tyske dommer Britta Busse. Hun synes vældig godt om Pierre, og til nominerings runden stod valget mellem Pierre og en
norsk skovkat, som hun påtalte fejl ved profil, øjne og øre. Pierre derimod fremhævede hun som en kat uden fejl og "absolutely beautiful".
Desværre for Pierre valgte hun at nominere den norske skovkat med de for hende nævnte fejl og mangler. Vi var lidt uforstående overfor hendes valg,
men sådan er der jo så meget på en katteudstilling, og det er den slags ting der hører med
til kattesporten.
Topaz skulle op til dommeren Yan Roca-Folch, og som Topaz så ofte gør så laver hun "ansigt" til dommeren, så hun lige først ser meget underlig ud,
men det gik snart over, og Topaz fik sit certifikat. Han valgte dog ikke at nominere Topaz, men vi var glade for at hun tog udstillingen så pænt,
eftersom hun havde været i gang weekenden forinden i Paris, og ellers har haft en temmelig lang udstillingspause.
Da vi ikke skulle have nogen kat på scenen var resten af tiden lang på udstillingen, og selvom de havde sagt den sluttede kl. 19, så trak det ud,
og vi forlod først udstillingen lidt over 8 om aftenen.
Så var det tid for kattene til at slappe af på hotellet, mens vi andre i alt hast måtte
gøre os klar til en fantastisk gallamiddag på en af byens mange fine restauranter. Maden var dejlig, og selskabet helt i top, så vi kom først hjem i
vores senge et par timer efter midnat, men alt i alt en fantastisk hyggelig aften vi havde med klubben, dommerne og et par af de andre udstillere.
Vi havde hørt fra et par af dommerne, at vi roligt kunne komme til udstillingen lidt senere end dyrlægetjekket. Så da vi var ret trætte efter
middagen dagen aftenen forinden stod vi lidt senere op, og ankom til udstillingen ved halv 10 tiden. Vi var blandt nogle af de første som ankom, så vi havde
alligevel god tid til at finde os til rette inden showet skulle begynde.
Dommerfordelingen var byttet om, og denne gang skulle Pierre op til Yan Roca-Folch, som var helt vild med Pierre. Han blev nomineret med et stort
smil og mange rosende ord.
Topaz skulle op til Britta Busse, som synes godt om Topaz, og hun var på dommerbordet i næsten et helt kvarter, hvor hun havde mulighed for at
sidde og se på dommeren, og de mange andre katte. Britta gav Topaz sit certifikat, som var det sidste i rækken inden hun fik den fine titel
"Grand International Champion", som den første blåtortie pige i Danmark, og måske i hele FIFé. Derudover valgte Britta også at nominere Topaz, så
nu skulle begge katte op og vise sig frem i det Spanske land.
Først var det Topaz som skulle på scenen sammen med de andre hunkatte, men desværre fik hun ingen stemmer, men opførte sig eksemplarisk pænt på
scenen, og var dermed med til at repræsentere racen på en god måde.
Senere skulle Pierre op imod de andre hankastrater, og da dommerne efterhånden alle kendte ham fra tidligere udstillinger, hilste de atter pænt
på hinanden, og Pierre vandt alle stemmerne pånær en. Vi skulle derfor ned og have taget billeder af Pierre med hans fine trofæ til klubbens
hjemmeside og facebookside.
Vi forlod udstillingen hen på aftenen i godt humør, og klar til at nyde de sidste få dage af vores lange rejse inden vi skulle drage mod nord
igen.
Efter et par travle udstillingsdage var det tid for Pierre at komme ud og se FC Barcelonas tilholdssted, hvor han viste sig frem som en ægte
Barcelona fan. Herefter var vi en tur oppe og se det Olympiske stadium fra 1936 og nyrenoveret til OL i 1992. Ellers brugte vi det meste af tiden
ved stranden eller i palmernes skygge.
Jeg tror vi alle ville ønske, at der ikke var så utrolig langt til
Spanien, for det er bestemt et land vi har lyst til at prøve lykken i en
anden gang.
Køreturen hjem gik egentlig fint. Vi delte de 2300 km over i to, og
overnattede et sted i Tyskland på turen hjem.
Pierre besøger OL byen i Barcelona
Pierre i OL byen. Pierre er stor fan af FC Barcelona.
Klik her for at komme til toppen af siden